fredag den 13. september 2013
torsdag den 12. september 2013
Ses vi på søndag?
Der kommer omkring 170 børn, unge og nogle af deres forældre
fra asylcentre på Sjælland til Børn på flugt-dagen på søndag den 15.september. Hele dagen foregår i VerdensKulturCentret,
Nørre Allé 7, 2200 København.
Kom og være med til en dejlig og spændende dag med masser
aktiviteter til børn og unge og et fantastisk musikprogram med Wafande, Ali
Sufi, Moussa Diallo, Lior og mange flere som optræder gratis. Dagen er gratis
for børn og unge.
Alle involverede arbejder frivilligt for at stable en fest
på benene, og arrangementet er derfor også gratis for alle. Men vi håber, at de
mange voksne, der forhåbentlig kommer med, vil donere, hvad de kan, så vi kan
sikre flere gode oplevelser til landets børn i asylcentre.
En programændring
Kære alle - der er sket en programændring
Aktiviteterne til børn og unge starter nu kl. 10.30.
(Husk at tage legetøj med du gerne vil bytte til
legetøjsbyttemarkedet).
Åbningstale af Bedsteforældre for Asyl og folkepicinic fra
kl. 12 – 13
(Husk at tage mad med som du gerne vil spise og dele med
andre til folkepicnicen).
Fra kl. 14 starter musikprogrammet:
Kl. 14 Moussa Diallo og band med musikalske
historiefortællinger fra Mali
Kl. 15 Wafande - reggae
Kl. 16 ungepanel med unge fra Trampolinhusets Ungdomsklub
Kanguroo
Kl. 17 Ali Sufi – rap
Kl. 17.30 Bollywood dans med Morari fra Global Kidz
Kl. 18 aftensmad (folkekøkken)
Etiketter:
Ali Sufi,
asylbørn,
Børn på flugt,
folke picnic,
for børn i København,
Moussa Diallo,
musik,
oplevelser københavn,
Program børn på flugt,
Trampolinhusets Ungdomsklub Kangaroo,
Wafande
tirsdag den 10. september 2013
Legetøjsbyttemarked kl. 14 - 16 på søndag
Er du blevet for stor til at lege
med bamser?
Kan du ikke længere passe dit
klæd-ud-tøj?
Er du træt af dine Star
Wars-figurer og Barbiedukker?
Kender du dine Nintendo-spil ud
og ind?
Så er legetøjsbyttemarkedet lige
noget for dig. Her kan du bytte dit gamle legetøj til noget andet. Så gå dine
kasser og skuffer igennem og tag det legetøj med, som du ikke længere bruger.
Måske er der et andet barn, som lige netop ønsker sig det du har og gerne vil
bytte.
mandag den 9. september 2013
Folke-picnic på søndag kl. 12.15
Fælles folke-picnic for alle asylansøgere, børn, unge, københavnere... til Børn på flugt-dagen på søndag!
Medbring mad, som du/I gerne vil dele med andre til frokost - fx rugbrød, franskbrød, syltetøj, lune retter, ost, brød... Medbring også gerne paptallerkener, papkrus, bestik osv. Kage, kaffe, te og andre drikkevarer kan købes på stedet.
tirsdag den 3. september 2013
Vi forbereder os på den store dag
’Børn på flugt’dagen skal være mere end en enkelt dag – i ugerne op til har vi arrangeret events, der alle handler om at skabe gode oplevelser for asylbørnene. I lørdags indtog den portugisiske kunstnergruppe ’VA3’ - med medlemmerne Rita, Mariana og Teresa - derfor Kongelunden Asylcenter for at lave en kunstworkshop til de mange børn og unge i centret.
På billederne ses de fantastiske masker, der kom ud af workshoppen.
På billederne ses de fantastiske masker, der kom ud af workshoppen.
søndag den 1. september 2013
Salaam Filmfestival viser film for børn fra kælder til loft på Børn på flugt-dagen
I kælderen kan du se finurlige og sjove tegnefilm fra Canada
med dansk voice-over. Se historien
om Saoussan, som flygter fra bomberne i sit hjemland og som nu skal lære at
tale dansk. Winston, som har astma, forvandler sig til Asthma Tech med
superkræfter, og Gita fra Indien holder sin traditionelle lysfest, Divali, i
det sneklædte Canada.
Hver hele klokkeslæt viser vi desuden den dramatiske og
spændende kortfilm ”På flugt” om drengen Younis på 13, der flygter fra et asylcenter og indgår et nært
venskab med drengen Anton.
På 3. sal viser vi filmen ”Bliv!”, der er særligt hentet i
Holland og versioneret til dansk af Salaam til børn i alderen 9 – 13 år
Lieke og Milad er bedste venner. Lieke bor alene med sin
mor, og overfor bor Milad med sine forældre og to ældre søstre. Milad og hans
familie har boet i Holland i mange år, men alligevel får de at vide, at de skal
rejse tilbage til Iran. Hvis de rejser til Iran bliver Milads far sat i fængsel,
og Lieke mister sin ven. Derfor gør hun alt, hvad hun kan, for at Milad kan
blive. Hun kontakter integrationsministeren, og hun sender informationer om
Milads familie til en journalist, der kan skabe debat. Og da alt mislykkes
tager Lieke og Milad til Bruxelles til Liekes far, som hun aldrig har set.
Salaam Flerkulturel Filmfestival afholdes årligt i landets
biografer for skolebørn i alle aldre. Denne tematiske filmfestival, der
arbejder for at styrke interkulturel kommunikation og kompetence, foregik for
første gang i 2004. Filmfestivalen foregår også i kulturhuse og ude på landets
skoler.
Abonner på:
Opslag (Atom)